Gode oplevelser på vandet
Historisk guidet sejltur inkl. rundvisning på Vestermølle
- Pris fra: 100DKK
Tag med på en spændende historisk sejltur og rundvisning på Vestermølle!
På sejlturen vil vores guide, Møllelaugets formand Jørgen Lund Christiansen – alt imens vi nyder søluften samt vand-og landskabet – fortælle om bl.a. Sct. Thomas’ tilblivelse og om markante personer med tilknytning til Skanderborg.
Vi gør stop ved Vestermølle, hvor møllersvende starter den gamle, vanddrevne stenkværn og der bydes på det (måske) helbredende og livsforlængende vand fra Helligkilden. Vi hører om det kommende, historiske kunstværk i haven og de historiske udstillinger, som sammen med udvalgte værker af bladtegner Julius er på vej i Vestermølles hovedbygning.
Efter besøget på Vestermølle vil der være tid til at slappe lidt af ved søen, hvor du kan fortsætte med at absorbere den smukke natur og de historiske omgivelser.
Turen starter ved Byparken, og vi sejler alle tilbage hertil efter endt rundvisning på Vestermølle.
Barn: 100DKK & Voksen: 200DKK
Varighed: 2.5 time
Vi glæder os til at byde dig velkommen ombord!
Event
Afholdt